”Det skal være sjovere at gå på arbejde – end at lade være”
Ledelse:
I Fritidscenter Ydre Valby består ledelsen af 2 pædagogiske ledere.
· Jakob Østrup Berg, mail: jakobb@kk.dk, Tlf. 25 15 40 15
· Johnny Christiansen, mail: johnch@kk.dk, Tlf. 27 11 17 96
Hvem er vi:
I Fritidscenter Ydre Valby, er vi mange forskellige medarbejdere. Både i alder, kompetencer og talenter. Af vores professionelle professioner huser vi bl.a. pædagoger, PGU, PAU, lærer, musikere, dansere, skrædder, designer, livredder, kok. Vi har ca. 110 ansatte. Vi har et tæt samarbejde med en masse interessenter i Valby. Vi har ansat en projektkoordinator, som tager sig af alt det, herunder bl.a. klubbydelsplanen. Alle børn og unge i Valby er nogle vi skal tage os af, både medlemmer og dem som ikke er medlemmer i Fritidscenter Ydre Valby.
Vi har et lavt sygefravær og en høj grad af trivsel blandt medarbejderne.
Dette giver flere nuancer, aspekter og ikke mindst flere muligheder for alle børn og unge i Ydre Valby for at udvikle, dyrke og opdage nye spændende aktiviteter og arrangementer.
Kerneværdierne i Fritidscenter Ydre Valby.
- Sociale relationer - positiv voksenkontakt hver dag
- Inklusion og fællesskab - børne - og ungefællesskaber til alle
- Sprogindsatsen - muligheder gennem sprog
- Forældresamarbejde - forældrepartnerskab
- Sammenhæng - også i overgange
- Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis (10-18 år)
Det betyder.
- "Alle børn og unge har ret til en positiv voksenkontakt hver dag - og udsatte børn har et særligt behov for at blive set og hørt, og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse"
- "Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er centrale"
- "Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog"
- "Forældre og institution skal indgå i et tæt samarbejde om deres børn, og skal ses som en del af et partnerskab. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som en del af et partnerskab"
- "Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang"(For at sikre den bedst mulige overgang for børn og unge i Fritidscenter Ydre Valby, har vi lavet udvalg hvor der er en repræsentant fra hver enhed samt en repræsentant fra ledelsen. Vi har udvalg for overgangen Fritidsinstitution-Fritidsklub, Fritidsklub-Ungdomsklub og Ungdomsklub til at de unge skal stå på egne ben)
- "Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der - på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne - og unge gruppe og øvrige lokale forhold."
Studerende m.m.:
I Fritidscenter Ydre Valby har vi både pædagog studerende, PAU studerende, folk i jobtræning, flexjob samt aktivering. For os er det vigtigt at skabe de bedste rammer for jer alle. Men det er også vigtigt at I selv tager ansvar. Det er vigtigt at I er nysgerrige og undrer jer, samt giver udtryk for dette. I Fritidscenter Ydre Valby er det en forventning at pædagog studerende, deltager i arbejdet på vores tilknyttede skoler i ca. 20% af deres arbejdstid. Som studerende i Fritidscenter Ydre Valby bliver du tilknyttet en vejleder. Anders Rugtved (Teamkoordinator på Rødbyvej) er vores overordnede praktikkoordinator.
Kontaktinfo:
· Anders Rugtved, mail: andrug@kk.dk, Tlf. til Rødbyvej: 36 17 86 53
Arbejdstider:
Centeret har åbningstid fra 14 – 22 mandag til torsdag, fredag 14 – 17. En enkelt enhed har forlænget åbent om fredagen og weekendåbent. Der kan være understøttende undervisning i tidsrummet 8 – 14 mandag til torsdag på skolen. De studerende har en arbejdstid på 32,5 timer pr. uge i dette tidsrum. Den studerende bliver inddraget i skemalægningen.
Praktikstedets formål - jvf. Lovgrundlag:
Fritidscenter ydre Valby er underlagt dagstilbudsloven kapitel 10 § 65.
§ 65. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.
Beskrivelse af brugergruppen:
Primært børn og unge indenfor aldersgruppen på almenområdet. Centeret har tilknyttet børn og unge med særlige behov og en bred vifte af diagnoser. Samt unge der kan være omfattet af en mere socialpædagogisk indsats.
Antal børn/unge:
I hele centeret er der indmeldt ca. 1450 medlemmer fordelt på seks matrikler i ydre Valby.
Aldersgruppe:
Centerets primære aldersgruppe er børn og unge i alderen 10 til 18 år. En enkelt enhed har dog medlemmer i alderen 14 – 23 år.
Arbejdsmetoder:
Pr. 1.august 2016 er Fritidscenter ydre Valby ved at blive sammenlagt af seks selvstændige klubber, der hver har deres pædagogiske profil og metodik. Således repræsenterer vi en mangfoldighed af pædagogiske metoder og aktiviteter.
I centeret benyttes lige nu bl.a. praksisfortælling, smittemodel, tegn på Læring, Signs og Safety, ressourcemodeller som metoder til inklusionsarbejde, dokumentation og evaluering.
Årshjul benyttes til langtidsplanlægning i centeret og fokus på kerneydelsen og Københavns kommunes 6 pejlemærker benyttes til faglig organisatorisk udvikling.
Fakta om enhederne:
Centeret består af fem selvstændige enheder med en geografisk spredning på et par kilometer.
Fritidscenter Ydre Valby, Enhed Lykkebo; Vigerslev Allé 177 og Gårdstedet 57. ca. 55 medlemmer i fritidsklubben og 80 i ungdomsklubben. Musiklokale og studie, kreativt værksted, Sport, udeliv og café mm.
Er tilknyttet Lykkebo Skole
Rødbyvej; ca. 260 medlemmer i fritidsklub og 90 medlemmer i ungdomsklubben. Fokus på Sundhed, kost og bevægelse, net café, kreativ værksted, multi sal mm.
Er tilknyttet Hanssted skole.
Hofmannsminde; Valbylanggade 117 D. Ca. 400 medlemmer i fritidsklub og ca. 150 medlemmer i ungdomsklub. Fokus på musik og bevægelse. Musikstudie, krea værksted, Café, gamer og spille område, dansesal og disco mm.
Er tilknyttet Valby og Ålholm Skoler
August Wimmersvej; August Wimmersvej 10, Ca. 300 medlemmer i fritidsklub og ca. 90 medlemmer i ungdomsklubben. Fokus på udeliv. Smådyrehold, Café, krea værksted
Et tilknyttet Vigerslev Allé Skole
Fato; Frilands allé. Ca. 150 medlemmer i ungdomsklubben. Fokus på +18 år. Sport