Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kerneværdier

Kerneværdierne i Fritidscenter Ydre Valby.

  • Sociale relationer - positiv voksenkontakt hver dag 
  • Inklusion og fællesskab - børne - og ungefællesskaber til alle
  • Sprogindsatsen - muligheder gennem sprog
  • Forældresamarbejde - forældrepartnerskab
  • Sammenhæng - også i overgange
  • Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis (10-18 år)

Det betyder.

  • "Alle børn og unge har ret til en positiv voksenkontakt hver dag - og udsatte børn har et særligt behov for at blive set og hørt, og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse"
     
  • "Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er centrale"
  • "Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog"
  • "Forældre og institution skal indgå i et tæt samarbejde om deres børn, og skal ses som en del af et partnerskab. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som en del af et partnerskab"
  • "Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang"

(For at sikre den bedst mulige overgang for børn og unge i Fritidscenter Ydre Valby, har vi lavet udvalg hvor der er en repræsentant fra hver enhed samt en repræsentant fra ledelsen. Vi har udvalg for overgangen Fritidsinstitution-Fritidsklub, Fritidsklub-Ungdomsklub og Ungdomsklub til at de unge skal stå på egne ben) 

  • "Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der - på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne - og unge gruppe og øvrige lokale forhold."