Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Årshjul for arbejdet med pejlemærker

For at skabe sammenhængskraft i hele centret, i forhold til Københavns kommunes pejlemærker, har vi besluttet at vi har ekstra fokus på et pejlemærke af gangen på samme tid på alle enheder. Fokus er primært på de aktiviteter vi laver i forvejen.

Se mere under de enkelte enheder.

Måneder

Pejlemærke

Januar

Sprogindsatsen - muligheder gennem sprog

”Alle børn og unge skal have de bedste muligheder for deres sprog”

Februar

Marts

Krav om refleksion og systematik i den pædagogiske praksis

”Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder – arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge – gruppe og øvrige lokale forhold.”

April

Maj

Sammenhæng - også i overgange

”Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet / den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang.”

Juni

August

Sociale relationer - positiv voksenkontakt hver dag

”Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse”

September

Oktober

Forældresamarbejde - forældrepartnerskab

”Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som en del af et partnerskab”.

November

December

Inklusion og fællesskab - Børne- og ungefællesskaber til alle

”Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central.”