Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagog og skolepædagog, Sif. 2019

At arbejde i Fritidscenter Ydre Valby

Ens arbejdsplads er virkelig åbnet op, nu hvor man ikke kun tilhører en enkelt enhed. Vi kan tilbyde vores medlemmer mange flere aktiviteter, og man har som pædagog også større mulighed for at finde sin egen niche, da hele centret har så mange værksteder. Hvis der er noget du er god til, eller virkelig brænder for, ville det jo også være synd hvis ikke det blev tilbudt til hele centeret. Derfor ser vi også ofte medlemmer besøge de forskellige enheder og det samme gør pædagogerne. Det åbner virkelig op for de muligheder du har på din arbejdsplads.

Det er meget forskelligt hvordan man som pædagog vil arbejde. Nogle er rundt i hele centeret på en ny enhed nærmest hver dag og andre holder sig til én enhed, men tilbyder aktiviteter ud i centeret. Uanset hvad får man mødt en masse forskellige børn og unge, som oplever de mange forskellige aktiviteter som tilbydes, og det er det der gør det fedt at være en del af FCYV. 

Når jeg ikke er i klubben arbejder jeg som støttepædagog, og er tilknyttet Valby skole. At samarbejde med skolen giver mig mulighed for at lære flere sider af vores medlemmer. Som støtte er jeg enten tilknyttet en klasse eller et enkelt barn/ ung, og samarbejdet foregår primært med klasselærer og forældre. I nogle tilfælde samarbejder man tværprofessionelt med både socialrådgivere og psykologer, og lærer meget omkring barnet/ den unge, men også om hvilken betydning ens eget arbejde har i den forbindelse. Ingen børn er ens så der skal nye strategier og tiltag til hver gang, hvilket er spændende at lære om.