Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Projektkoordinator, Meryam. 2019

Projektkoordinator i Fritidscenter Ydre Valby, Meryam.

Mine opgaver som Klubbydelsplans koordinator.

At sikre, indsatserne tager udgangspunkt i de unges behov og ønsker, og sikre at indsatserne bliver afviklet og evalueret.

Ligeledes skal jeg sørge for at skabe et netværk af brugbare og relevante eksterne interessenter, så indsatsen optimeres bedst muligt for at løfte den pædagogiske opgave over lokalområdets børn og unge, samt sikre fleksibilitet og mobilitet af indsatserne på baggrund af forandringer der sker internt og eksternt i lokalområdet.

Interne opgaver: Klubbydelsplanen er en fælles fritidscenteropgave.  Der er en arbejdsgruppe omkring Klubbydelsplanen med repræsentanter fra hver enhed. Dette for at koordinering, kommunikation og evaluering sikrer meningsskabelse hos medarbejdere i hele centret omkring klubbydelsplanen og

inddragelse af kompetencer til målopfyldelse af indsatser, så vi løfter i flok. Mine primære opgaver er at sikre at klubbydelsplanen bliver afviklet i praksis og evalueret efter to år. Dette med udgangspunkt i de unges behov, udvikling og ønsker. Det sker på baggrund af fritidscenterets kerneopgaver, værdigrundlag og for at indfri de overordnede mål med klubbydelsplanen.

Da klubbydelsplanen har en fastlagt tidsramme, vil opgaverne være kategoriseret som projekter. Men det er en enestående mulighed for at sikre den positive effekt klubbydelsplanen skaber for fritidscenteret. At projekterne fortsætter og forankres, sikres ved at de enkelte enheders medarbejdere er med til at facilitere de indsatser og bruger det som et levende redskab der kan bruges i hverdag.

 

Pædagogen Meryam:

Relations arbejde  

Løbende hver uge:

  • Jeg arbejder meget på at sikre at den relation jeg har til de unge, skal være med til at støtte op om deres trivsel her og nu.  Dette er det bærende fundament for en positiv lærings og dannelses proces, fra ungt liv til voksenliv. Dette sker gennem dialog, samtaler når jeg er i klubberne, aktiviteter, gaden hvor de bor m.m. Hvor det er dem der er i fokus.
  •  Sikre gennem sprog og demokratiske processer at udvikle og støtte de unge til at blive i stand til at tage fælles beslutninger og opnå værdien af medborgerskab. Gennem inddragelses proces, planlægning samt facilitering af aktiviteter og arrangementer.

 

Meryam klubbydelsplan koordinater

Løbende:

  • Overholde budgettet for Klubbydelsplanen. Løbende udregning af aktiviteterne og time regnskab, for at overholde budgettet for klubbydelsplanen og analyse af at pengene bliver brugt optimalt.
  • Ansøgninger til pulje projekter der understøtter klubbydelsplans aktiviteter og arrangementer. 
  • To til tre gang om måneden: Planlægning og facilitering af forældre og frivillige arrangementer og aktiviteter i enhederne eller hos eksterne interessenter.

Hverdag:

  • Løbende opfølgning på indsatser gennem dialog og samtaler med interne og eksterne interessenter for at sikre fremskridt i projekter.
  • Intern og ekstern kommunikation gennem, besøg på enhederne og eksterne områder som for eksempel at besøge eksterne interessenter i deres områder.

En gang om måneden.                                                                                                          

  • Interessenter møde: Sikre at ressourcer i området kan bruges sammen, således at de samarbejdspartnere og andre interessenter, som klubbydelsplanen arbejder med, hele tiden er de mest relevante. Således at interessenter i området vil bakke hinanden op, og ser mulighederne i effekten af, når vi løfter sammen i området.
  • Klubbydelsplan team der mødes, hvor vi gennem systematiske planlægningsmetoder og pædagogiske overvejelser med indsatser løbende regulerer og tilpasser indsatser så de bedst muligt matcher de unges behov og udvikling. Samt for at have fokus på kerneopgaven og fritidscentrets værdigrundlag.

Skoleferier:

§  Udarbejdelse af Fritidscenterets beredskab og sende det til vores pædagogiske konsulent.

 

Eksterne interessenter:

Helhedsplanen Surf og BoVita, SSP Valby, Områdefornyelse Kulbanen Tryghedspartnerskab, Valby Lokaludvalg “Et helt liv”, UU- vejledere, Fisken, Sikker By, Ungdomsskole, den frivillige forening Iften, helhedsplanen i Sydhavnen-Sjælør, SOF, forening- og kulturinstitutioner, Fritidscenter Indre Valby, Lykkebo forældrebestyrelse og Røde Kors.